Holbæk Ensemblet: Tango mm

Lørdag den 26. april kl. 20 Pris: 150. kr.
26.04.2013

Tango mm.

Holbækensemblet har flere gange tidligere haft tango på programmet, og denne gang inddrager vi dansen som et aktivt element koncerten!

Programmet vil nemlig bestå af en blanding af ren 'lytte-musik' og musik for dem af os, som har lyst og sans for at danse en god tango, og vi har selvfølgelig inviteret Holbæk Tangoforening.

Udover tangomusik af komponisterne Piazzolla og Jacob Gade vil koncerten byde på et varieret klassisk program med musik af bl.a. Händel og Anders Koppel.

Accordeon-virtuosen Bjarke Mogensen er aftenens solist i samspil med Holbæk Ensemblets strygekvintet under ledelse af Morten Ryelund.

Bjarke Mogensen vil være kendt fra bl.a. mange tidligere koncerter sammen med Holbæk Ensemblet. Han begyndte at spille accordeon allerede som syv-årig og debuterede som solist med Münchner Symfonikerne, kun 13 år gammel. Han er i dag en af sin generations største talenter og studerer ved siden af de mange koncerter på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Musik af bl.a.: Händel, Mozart, Anders Koppel, Piazzolla, Jacob Gade og Carlos Gardel.

Medvirkende:

Bjarke Mogensen, accordeon

Strygekvintet under ledelse af Morten Ryelund



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager